All Inclusive

Her i pasningsordningen er ALT inkluderet, hvilket i praksis betyder at I kun skal medbringe barn og pålædning, samt naturligvis jeres barns personlige ejendele såsom sut, sovebamse o.lign.

Jeg stiller således til rådighed:

  • Barnevogn i særdeles god kvalitet/stand
  • Madras (Änglemark) rullemadras (Kapok) dyne, sengetøj, barnevognssele, fluenet. 
  • Autostol Besafe
  • Cykelhjelm

Barnevognene bliver altid opbevaret indendørs. Dette for at sikre at vognene altid er lune og tørre. Jeres barn bliver ligeledes puttet i barnevognen indenfor og efterfølgende kørt ud. Når barnet vågner køres vognen atter indenfor og jeres barn tages op. På regnfyldte dage sover jeres barn under tag i garagen. Regnslag er herfor ikke nødvendig.

Jeg sørger desuden for regelmæssig vask og skift af sengetøj m.m. Ligesom at barnevognen, som dit barn benytter altid fremtræder i god og vedligeholdt stand.

* Læs i øvrigt afsnittet "UDGIFTERNE DÆKKER" til venstre i menuen ØKONOMI.

Lone E. Julsmølle - Gyvelvænget 29, Filskov, 7200 Grindsted 

Tlf. 21300504 

E-mail: jss-privatepasningsordning@outlook.com