Lidt forskelligt

Dagligdagen m.m

  • ​Nøgleord som genkendelighed, rummelighed og kvalitet, er hvad jeg kan tilbyde jeres barn for at skabe en tryg base i dagligdagen.
  • Vi vil synge velkomstsang og diverse sange/fagtesange fra sangkuffert (her vælges efter tur, såfremt alderen tillader det).
  • Vi hører musik, danser og skejer ud! Vi laver også tumlastik.
  • Her er højt til loftet inde såvel som ude. Her er det legalt at blive beskidt og være BARN.
  • Udeleg i den store indhegnede have og indkørsel, hvor vi f.eks køre på scootere eller på tur i nærmiljøet, eksempelvis hjertestien/skoven/Byens legeplads
  • Andre dage tager vi på visit eller får besøg fra andre private pasningsordninger. Vi tager også på gårdbesøg og enkelte dage om året tager vi på ture til forskellige forlystelsesparker. både inden -og udendørs. Alt efter årstid.
  • Vi tager på besøg i børnehaven som ligger ca. 5 min. væk på gåbenDette er fast implementeret.
  • Kreative udfoldelser som tegne - male - lave perleplader - klippe klister eller bare rive papir alt efter alder -og funktionsniveau 
  • Vi laver også "hemmeligheder" i forbindelse med højtider.
  • leg på værelset og/eller i alrummet/stuen - eller måske bare tøffetid... Fordi vi kan ;)
  • Kigge i billedbøger/historielæsning på den store madras.
  • Vi skal lære om "fra jord til bord" Om foråret vil vi tilplante højbede med forskellige grøntsager og måske lidt jordbær.
  • Snoezel - putte -og nussetid. Har børnene brug for en time out har vi mulighed for at omdanne værelset til "ren afslapning." Madrassen kan omdannes til en stor "platform." Lyset vil blive sænket og vi vil høre afslapningsmusik, eksempelvis Musicure, mens stjernerne danser på væggene og loftet. Her vil også være "nulrebolde" og boldbad til rådighed. Det kan også være at nogen af børnene slapper af ved lidt rygmassage/nusseri. 
  • Alle aktiviteterne tager udgangspunkt i hvert enkelt barns aktivitets/funktionsniveau og tilpasses således barnets dagsform.

Kosten

  • Maden der bliver serveret er primært lavet af økologiske/danske råvare. Ofte vil maden også være hjemmelavet. Større børn vil blive inddraget i tilberedningen af maden og borddækningen.
  • Der bliver serveret mad kl. 07.00 kl. 08.30 kl. 11.00 og efter middagsluren. Tiderne er ca. tider og tilpasses børnenes behov.
  • Til de små børn bruger jeg primært metoden BLW (baby led weaning) hvor børnene selv styrer indtagelsen af deres mad både ved at spise med fingrene og senere med gaffel/ske. BLW styrker finmotorikken og pincetgrebet, samtidig med at barnet sanser maden bedre. "Vi" grisser lidt mere på denne måde... men hva! Jeg vil dog altid være behjælpelig, hvis dette kræves. Har I andre ønsker for jeres barn vil jeg naturligvis imødekomme dette.
  • Til måltiderne vil der stort set altid blive serveret grønt. C vitaminerne her bidrager til at optagelsen af jern bedres og har desuden en positiv effekt på fordøjelsen.
  • Vi slutter altid af med en "Tak for mad sang" og vask af ansigtet og hænderne.
  • Efter middagsmaden kan jeg tilbyde tandbørstning af dit barn og til dette formål har vi selvfølgelig en "Børste tænder sang."

Fysiske udfoldelser

  • Jeg kan tilbyde dit barn nogle fantastiske rammer, såvel inde som udendørs. Her er rig mulighed for at udfolde sig og stedet byder på udfordringer til både store og små. Indenfor får dit barn adgang til et lækkert legeværelse med masser af aktiverende legetøj. i alrummet/stuen forfindes ligeledes diverse aktivitets legetøj, samt en loftmonteret gynge.
  • Mulighederne for udfoldelser er bestemt ikke ringere, hvis vi går udenfor. Stedet byder på en fantastisk natur, så det er bare at indsnuse luften og bruge sine sanser. Vi har hjertestien/skoven lige i baghaven. Jeg prioriterer udeliv meget højt, hvorfor vi også er ude hver dag i alt slags vejr. Det er meget få dage på årsbasis, at vi er indenfor en hel dag.

Lone E. Julsmølle - Gyvelvænget 29, Filskov, 7200 Grindsted 

Tlf. 21300504 

E-mail: jss-privatepasningsordning@outlook.com